Posted inKlosterlivet
Skumringens ro i klosterhaven
I skumringens time bliver haven omkring klostret stille på en måde, der ikke kræver svar. Stenene holder på dagens varme, og luften køler som et langsomt suk; her mærker vi,…
Posted inKlosterlivet
Når hjertet finder rytme i klostrets stilhed
Nogle steder er ikke skabt for hastværk. Her lader sten og skygger tiden blive bredere, så åndedraget falder på plads, og hjertet husker sin egen rytme. I den ro bliver…
Posted inKlosterlivet
Ro i klostergangens morgenlys
Der findes steder, hvor tiden ikke forsvinder, men får lov at brede sig. I klostergangens kølige skygger mærker vi, hvordan ro ikke er tomhed, men et nærvær, der bærer dagen.…
Posted inKlosterlivet
At gå stille gennem klostrets morgenlys
Når morgenen vågner blidt, lærer kroppen at sænke farten. I klostrets kølige skygger bliver hvert åndedrag et skridt, og vi mærker, at ro ikke er fravær, men nærvær, der får…
Posted inKlosterlivet
Når mørket falder, vågner den stille bøn
Nogle aftener sænker verden tempoet af sig selv. Lyset bliver blødere, og skridt lyder anderledes i klostrets sten. I den langsomhed opstår et rum, hvor vi kan høre, hvad dagen…
Posted inKlosterlivet
Når stilhed bærer dagen
Nogle morgener føles verden som om den trækker vejret langsommere. Man træder ind i et rum, hvor lyset får tid, og sindet søger ro. Så bliver dagen ikke noget, vi…
