Dueholm Kloster

Nogle steder er ikke skabt for hastværk. Her lader sten og skygger tiden blive bredere, så åndedraget falder på plads, og hjertet husker sin egen rytme. I den ro bliver…

Der findes steder, hvor tiden ikke forsvinder, men får lov at brede sig. I klostergangens kølige skygger mærker vi, hvordan ro ikke er tomhed, men et nærvær, der bærer dagen.…

Når morgenen vågner blidt, lærer kroppen at sænke farten. I klostrets kølige skygger bliver hvert åndedrag et skridt, og vi mærker, at ro ikke er fravær, men nærvær, der får…

Nogle aftener sænker verden tempoet af sig selv. Lyset bliver blødere, og skridt lyder anderledes i klostrets sten. I den langsomhed opstår et rum, hvor vi kan høre, hvad dagen…

Nogle morgener føles verden som om den trækker vejret langsommere. Man træder ind i et rum, hvor lyset får tid, og sindet søger ro. Så bliver dagen ikke noget, vi…

Der findes stille øjeblikke, hvor skygger og lys udjævner dagens kanter. I klostrets rum fornemmes en anden tid: åndedrættet falder til ro, og tankerne får plads. Denne tekst er en…

Der findes stier, hvor foden sænker farten, før sindet forstår hvorfor. I klostrets kølige rum bliver tiden bredere, som om hvert øjeblik får plads til at ånde. Langsomhed bliver ikke…

Der findes øjeblikke, hvor verden falder til ro, før vi selv når at gøre det. I skyggen fra hvælvinger og stenvolde bliver åndedrættet langsomt, og hjertet begynder at lytte. Måske…

Har du nogensinde siddet ved et klosterbassins stille vandspejl og mærket, hvordan hjertet falder til ro? I det øjeblik kan selv den mindste krusning blive til en bøn hvisket i…

Stilheden er ikke fraværet af lyd, men nærværet af alt det, som ellers drukner i vores hverdag. På klostergangen bliver hvert skridt til en sagte bøn, der minder os om,…